Gorillaz – LyserOdt comeback
Gaffa, March 2010
Der er gået fem år, siden det dysfunktionelle firkløver Gorillaz sidst var albumaktuelle, med "Demon Days". Rygterne har svirret om, at bandet var gået i total opløsning, men nu er de ikke desto mindre klar med deres tredje album Plastic Beach. Til at føre historien up-to-date har bandets dæmoniske og rablende gale bassist Murdoc Niccals indvilliget i at løfte lidt af sløret for, hvad tiden er gået med siden sidst, og hvorfor han har slået sig ned på flydende lyserød losseplads.
– Jeg var simpelthen træt af synet og lugten af hele bandet. Jeg ville bare have en lang "lost weekend", og på en eller anden måde lykkedes det mig at strække det ud over tre år. Det er imponerende, hvor sjovt man kan have det med et kreditkort og en stor flaske absint.
– Jeg tror bare, jeg havde brug for at rense min sjæl for alt, der havde noget med Gorillaz at gøre. Tiden omkring "Demon Days"-albummet havde været hårdt for os alle sammen. Der er ikke rigtigt andre bands, der går igennem samme hjernelammende krumspring som os. Altså med attentatforsøg, svævende øer, The Black Clouds og 2D, den idiot.
Hvad blev der af de tre andre?
– Sidste gang jeg så Noodle (guitarist, red.), blev hun skudt af helikoptere, idet hun sprang af den svævende ø i El Manana-videoen. KaBoom!! Det hele styrtede bare til jorden. Jeg har ikke set hende siden... Men fed video.
– Russel (Hobbs, trommeslager) havde et kæmpe nervøst sammenbrud, hvor han så dæmoner, der sprang ud af højttalerne. Han arbejdede på sit soloalbum, efter at vi var færdige med vores første album. Det skulle være en slags hiphop-version af (Beach Boys') "Pet Sounds", men det endte med bare at blive hans version af Smile. Det sendte ham helt ud på afgrunden. Hans hjerne smeltede fuldstændig sammen. Han endte med at bo i Ike Turners kælder, hvilket jeg troede var en eufemisme for noget andet, men så dukkede Ike Turner pludselig op og spillede med på Demon Days. Så vi fik kun lige akkurat rettet Russel op til, at han kunne spille på "Demon Days", og siden da har jeg ikke haft travlt med at komme til at hænge ud med ham igen.
– Og med hensyn til 2D (sanger, red.). Jeg ved ikke, hvad han har lavet, og jeg er også ligeglad. Jeg kan huske, at jeg opererede på ham i Kong Studios. Jeg bedøvede ham med kloroform og stjal alle hans organer. Hahaha... Jeg tror, han blev ret syg bagefter. Han synger dog stadig godt, og det er derfor, han er tilbage på det nye album.
Tåregas, zombier og faderskabssager
Der har været snak om, at visse forretningsaftaler ikke helt lykkedes for dig, og at du var nødt til at sætte Kong Studios til salg i november 2007. Fik du nogle seriøse bud på studiet?
– Nej, ingen seriøse bud. Der var nogen, der ringede for at lave telefonfis, men ellers ikke nogen. Jeg var nødt til at sælge stedet. Jeg elskede det sted, for det var et fantastisk sted at hænge ud, og det var det originale hovedsæde for mit fantastiske band Gorillaz. Men folk jagtede mig. Jeg var lige kommet tilbage fra en seks måneder lang tur til den dæmoniske underverden. Jeg vendte egentlig kun hjem for at hente en dåse tåregas, og da så jeg, at stedet var ved at kollapse. Det var fuldt af zombier og lignede mest af alt filmen "Dawn Of The Dead".
– Jeg vidste, at jeg blev jagtet af pirater, folk fra underverdenen og forstyrrede fans med faderskabssager, så jeg var nødt til at flygte. Så hvorfor ikke sælge studiet, hvem vil ikke gerne eje et gigantisk hjemsøgt og faldefærdigt studie ude midt i ingenting? Jeg prøvede endda at sælge det gennem ejendomsmæglerne fra www.giganticdisusedhauntedstudiosinthemiddleofnowhere.com
– Efter at Gorillaz var gået i opløsning, festede jeg verden rundt, kom i uføre og spildte drinks kloden rundt. Men så løb jeg ligesom tør for penge. Demon Days havde været dyr at lave, og jeg havde investeret i en masse andre ting, som åndssvage mobil-selskaber og bliv-hurtig-rig-pyramidespil. Jeg købte et par pyramider i Giza i Egypten, men det viste sig, at ham fyren, der havde solgt dem til mig, Bernie Madoff, var en skurk, og at kontrakten ikke var mere værd end det papir, den var skrevet på.
Tjente verdensfreden ved at sælge våben
– Jeg var ruineret og var nødt til at skaffe penge på en anden måde. Og en af de ting, jeg forsøgte mig med, var våbenhandel. Det er skide sjovt! Jeg købte et brugt eksemplar af "As Used On The Famous Nelson Mandela" af Mark Thomas. En rigtig god bog, der fortæller om, hvor let det er at sælge våben, ved at købe aflagte våben fra lande, der opgraderer deres våbenarsenal, give dem et nyt lag maling og så sælge dem med god profit til andre lande.
– Så længe papirerne er i orden, burde det da ikke være det store problem, vel? Det er jo alligevel det, regeringer gør i forvejen. Den britiske våbenindustri er den næststørste i verden. Vi sælger våben til hvem som helst. Hver gang et land skal have nye våben, sælger man de gamle på et loppemarked. Så på den måde arbejdede jeg jo kun som en uafhængig handelsmand.
– Men alle våbnene var i stykker og virkede aldrig, så jeg prøvede bare at tjene nogle hurtige penge. Altså, som jeg ser det, gjorde jeg jo bare noget for øh... verdensfreden ved at sælge våben, der ikke virkede. Og jeg kan da ikke se det store problem i, at jeg tjente lidt penge undervejs.
– Men det gav bagslag. For jeg rendte ind i et par utilfredse kunder. I særdeleshed et undergrundsnetværk af pirater, der hedder The Black Clouds. De har været efter mig, siden vi optog videoen til El Manana. Det lykkedes mig at udglatte problemerne for en stund ved at love dem billige våben, men efter at have givet dem beskadigede missiler har der været meget dårlig stemning mellem os.
Brandstiftelse ser ikke godt ud på et CV
Den 25. juni 2008 brændte Kong Studios ned. Er det noget, du vil snakke om?
– Åh ja, det var den dag, "Monkey King"-operaen blev opført i The Royal Opera House. Den dag husker jeg godt, for det var den dag, jeg brændte studiet ned og tog i operaen for at have et alibi. Jeg havde klædt mig på i mit stiveste puds med en victoriansk silkekappe og en stok med et hoved af sølv. Og jeg sørgede for at grine højlydt under hele forestillingen og sparke til sæderne foran mig for at tiltrække mig opmærksomhed, så folk kunne huske, at jeg havde været der, og jeg dermed ikke kunne sættes i forbindelse med gerningsstedet for brandstiftelsen. Brandstiftelse ser trods alt ikke for godt ud på ens CV.
– Som sagt havde jeg sat Kong Studios til salg, og for at være ærlig et det jo et historisk sted i rock 'n' roll-historien, og det burde egentlig være et fredet sted. Men der var ingen, der gad at købe det, så WHHOOOOSSHH!!! Jeg satte bare ild til stedet. Skyldte skylden på et par lokale unger. Stak forsikringspengene i lommen, og ungerne røg i spjældet. Hahaha. Det er faktisk lidt sjovt, for jeg tror stadig, de er buret inde.
– Somme tider er du bare nødt til at brænde fortiden ned for at starte på en ny fremtid. Ud af asken fra Kong Studios rejste Plastic Beach sig som en stort beskidt svane. Så det er vel meget godt.
Så isoleret, at selv ikke Google kan finde det
Så med forsikringspengene kunne du have tilbagebetalt dine kreditorer, men det valgte du ikke at gøre, vel?
– Korrekt. Det ville da være en skrækkelig måde at bruge de ulovligt anskaffede penge, jeg havde, ved at betale gæld af. Det er da ikke særligt spændende. I stedet brugte jeg pengene på at bygge et stort studie på en stinkende masse af flydende plastic ude midt i ingenting. Det er da det, man burde bruge sine penge på, ikke?
– Jeg havde brug for et virkelig isoleret sted at opholde mig. Et sted, der var så gemt, at ikke engang Google kunne finde mig. Jeg havde jo efterladt mig en lang sti af destruktion og blev som sagt jagtet af The Black Clouds. Så jeg skulle bare væk.
– Så jeg fandt denne gigantiske ø af rådden plastic ude midt i ingenting. Det sjove ved det sted var, at det så meget idyllisk ud, når man så det fra afstand af, men når man kom tæt på var det et deponeringssted for plasticaffald og gamle rustne rør. Det generede dog ikke mig. Jeg malede bare det hele skrigende lyserødt. Og således havde jeg nu min helt egen plasticstrand.
– Jeg var hjemme igen. Jeg larmer altid, uanset hvor jeg er, og jeg havde lyst til at have et sted, hvor jeg kunne tage piger og gæster med hjem til og feste igennem. Skrue stereoanlægget op på 2000!
– Det første, jeg gjorde, var at bygge en slags playboy mansion på toppen af Plastic Beach. En højtravende monstrøs bygning, der huser alt fra mit nye hovedsæde til et tip-top studie. Der er alt fra overdådige boudoirs til kælderrum med glasgulve, hemmelige værelser og et fyrtårn. Det får Peter Gabriels Real World studie til at ligne ... affald! Plastic Beach er... fantastiche!
Murdocs piratradio på GAFFA.dk
Som optakt til Plastic Beach-albummet har Murdoc sendt piratradio fra den lyserøde ø via Point Nemo FM. GAFFA.dk har fået fat i udsendelserne, hvor der udover ny musik fra Gorillaz også kan høres The Dead Weather, Beach Boys, The Horrors, Nancy Sinatra, Toots And The Maytals, The Kinks og meget passende Erika Eigens I Want To Marry A Lighthouse Keeper fra Clockwork Orange-soundtracket.
– Jeg var simpelthen træt af synet og lugten af hele bandet. Jeg ville bare have en lang "lost weekend", og på en eller anden måde lykkedes det mig at strække det ud over tre år. Det er imponerende, hvor sjovt man kan have det med et kreditkort og en stor flaske absint.
– Jeg tror bare, jeg havde brug for at rense min sjæl for alt, der havde noget med Gorillaz at gøre. Tiden omkring "Demon Days"-albummet havde været hårdt for os alle sammen. Der er ikke rigtigt andre bands, der går igennem samme hjernelammende krumspring som os. Altså med attentatforsøg, svævende øer, The Black Clouds og 2D, den idiot.
Hvad blev der af de tre andre?
– Sidste gang jeg så Noodle (guitarist, red.), blev hun skudt af helikoptere, idet hun sprang af den svævende ø i El Manana-videoen. KaBoom!! Det hele styrtede bare til jorden. Jeg har ikke set hende siden... Men fed video.
– Russel (Hobbs, trommeslager) havde et kæmpe nervøst sammenbrud, hvor han så dæmoner, der sprang ud af højttalerne. Han arbejdede på sit soloalbum, efter at vi var færdige med vores første album. Det skulle være en slags hiphop-version af (Beach Boys') "Pet Sounds", men det endte med bare at blive hans version af Smile. Det sendte ham helt ud på afgrunden. Hans hjerne smeltede fuldstændig sammen. Han endte med at bo i Ike Turners kælder, hvilket jeg troede var en eufemisme for noget andet, men så dukkede Ike Turner pludselig op og spillede med på Demon Days. Så vi fik kun lige akkurat rettet Russel op til, at han kunne spille på "Demon Days", og siden da har jeg ikke haft travlt med at komme til at hænge ud med ham igen.
– Og med hensyn til 2D (sanger, red.). Jeg ved ikke, hvad han har lavet, og jeg er også ligeglad. Jeg kan huske, at jeg opererede på ham i Kong Studios. Jeg bedøvede ham med kloroform og stjal alle hans organer. Hahaha... Jeg tror, han blev ret syg bagefter. Han synger dog stadig godt, og det er derfor, han er tilbage på det nye album.
Tåregas, zombier og faderskabssager
Der har været snak om, at visse forretningsaftaler ikke helt lykkedes for dig, og at du var nødt til at sætte Kong Studios til salg i november 2007. Fik du nogle seriøse bud på studiet?
– Nej, ingen seriøse bud. Der var nogen, der ringede for at lave telefonfis, men ellers ikke nogen. Jeg var nødt til at sælge stedet. Jeg elskede det sted, for det var et fantastisk sted at hænge ud, og det var det originale hovedsæde for mit fantastiske band Gorillaz. Men folk jagtede mig. Jeg var lige kommet tilbage fra en seks måneder lang tur til den dæmoniske underverden. Jeg vendte egentlig kun hjem for at hente en dåse tåregas, og da så jeg, at stedet var ved at kollapse. Det var fuldt af zombier og lignede mest af alt filmen "Dawn Of The Dead".
– Jeg vidste, at jeg blev jagtet af pirater, folk fra underverdenen og forstyrrede fans med faderskabssager, så jeg var nødt til at flygte. Så hvorfor ikke sælge studiet, hvem vil ikke gerne eje et gigantisk hjemsøgt og faldefærdigt studie ude midt i ingenting? Jeg prøvede endda at sælge det gennem ejendomsmæglerne fra www.giganticdisusedhauntedstudiosinthemiddleofnowhere.com
– Efter at Gorillaz var gået i opløsning, festede jeg verden rundt, kom i uføre og spildte drinks kloden rundt. Men så løb jeg ligesom tør for penge. Demon Days havde været dyr at lave, og jeg havde investeret i en masse andre ting, som åndssvage mobil-selskaber og bliv-hurtig-rig-pyramidespil. Jeg købte et par pyramider i Giza i Egypten, men det viste sig, at ham fyren, der havde solgt dem til mig, Bernie Madoff, var en skurk, og at kontrakten ikke var mere værd end det papir, den var skrevet på.
Tjente verdensfreden ved at sælge våben
– Jeg var ruineret og var nødt til at skaffe penge på en anden måde. Og en af de ting, jeg forsøgte mig med, var våbenhandel. Det er skide sjovt! Jeg købte et brugt eksemplar af "As Used On The Famous Nelson Mandela" af Mark Thomas. En rigtig god bog, der fortæller om, hvor let det er at sælge våben, ved at købe aflagte våben fra lande, der opgraderer deres våbenarsenal, give dem et nyt lag maling og så sælge dem med god profit til andre lande.
– Så længe papirerne er i orden, burde det da ikke være det store problem, vel? Det er jo alligevel det, regeringer gør i forvejen. Den britiske våbenindustri er den næststørste i verden. Vi sælger våben til hvem som helst. Hver gang et land skal have nye våben, sælger man de gamle på et loppemarked. Så på den måde arbejdede jeg jo kun som en uafhængig handelsmand.
– Men alle våbnene var i stykker og virkede aldrig, så jeg prøvede bare at tjene nogle hurtige penge. Altså, som jeg ser det, gjorde jeg jo bare noget for øh... verdensfreden ved at sælge våben, der ikke virkede. Og jeg kan da ikke se det store problem i, at jeg tjente lidt penge undervejs.
– Men det gav bagslag. For jeg rendte ind i et par utilfredse kunder. I særdeleshed et undergrundsnetværk af pirater, der hedder The Black Clouds. De har været efter mig, siden vi optog videoen til El Manana. Det lykkedes mig at udglatte problemerne for en stund ved at love dem billige våben, men efter at have givet dem beskadigede missiler har der været meget dårlig stemning mellem os.
Brandstiftelse ser ikke godt ud på et CV
Den 25. juni 2008 brændte Kong Studios ned. Er det noget, du vil snakke om?
– Åh ja, det var den dag, "Monkey King"-operaen blev opført i The Royal Opera House. Den dag husker jeg godt, for det var den dag, jeg brændte studiet ned og tog i operaen for at have et alibi. Jeg havde klædt mig på i mit stiveste puds med en victoriansk silkekappe og en stok med et hoved af sølv. Og jeg sørgede for at grine højlydt under hele forestillingen og sparke til sæderne foran mig for at tiltrække mig opmærksomhed, så folk kunne huske, at jeg havde været der, og jeg dermed ikke kunne sættes i forbindelse med gerningsstedet for brandstiftelsen. Brandstiftelse ser trods alt ikke for godt ud på ens CV.
– Som sagt havde jeg sat Kong Studios til salg, og for at være ærlig et det jo et historisk sted i rock 'n' roll-historien, og det burde egentlig være et fredet sted. Men der var ingen, der gad at købe det, så WHHOOOOSSHH!!! Jeg satte bare ild til stedet. Skyldte skylden på et par lokale unger. Stak forsikringspengene i lommen, og ungerne røg i spjældet. Hahaha. Det er faktisk lidt sjovt, for jeg tror stadig, de er buret inde.
– Somme tider er du bare nødt til at brænde fortiden ned for at starte på en ny fremtid. Ud af asken fra Kong Studios rejste Plastic Beach sig som en stort beskidt svane. Så det er vel meget godt.
Så isoleret, at selv ikke Google kan finde det
Så med forsikringspengene kunne du have tilbagebetalt dine kreditorer, men det valgte du ikke at gøre, vel?
– Korrekt. Det ville da være en skrækkelig måde at bruge de ulovligt anskaffede penge, jeg havde, ved at betale gæld af. Det er da ikke særligt spændende. I stedet brugte jeg pengene på at bygge et stort studie på en stinkende masse af flydende plastic ude midt i ingenting. Det er da det, man burde bruge sine penge på, ikke?
– Jeg havde brug for et virkelig isoleret sted at opholde mig. Et sted, der var så gemt, at ikke engang Google kunne finde mig. Jeg havde jo efterladt mig en lang sti af destruktion og blev som sagt jagtet af The Black Clouds. Så jeg skulle bare væk.
– Så jeg fandt denne gigantiske ø af rådden plastic ude midt i ingenting. Det sjove ved det sted var, at det så meget idyllisk ud, når man så det fra afstand af, men når man kom tæt på var det et deponeringssted for plasticaffald og gamle rustne rør. Det generede dog ikke mig. Jeg malede bare det hele skrigende lyserødt. Og således havde jeg nu min helt egen plasticstrand.
– Jeg var hjemme igen. Jeg larmer altid, uanset hvor jeg er, og jeg havde lyst til at have et sted, hvor jeg kunne tage piger og gæster med hjem til og feste igennem. Skrue stereoanlægget op på 2000!
– Det første, jeg gjorde, var at bygge en slags playboy mansion på toppen af Plastic Beach. En højtravende monstrøs bygning, der huser alt fra mit nye hovedsæde til et tip-top studie. Der er alt fra overdådige boudoirs til kælderrum med glasgulve, hemmelige værelser og et fyrtårn. Det får Peter Gabriels Real World studie til at ligne ... affald! Plastic Beach er... fantastiche!
Murdocs piratradio på GAFFA.dk
Som optakt til Plastic Beach-albummet har Murdoc sendt piratradio fra den lyserøde ø via Point Nemo FM. GAFFA.dk har fået fat i udsendelserne, hvor der udover ny musik fra Gorillaz også kan høres The Dead Weather, Beach Boys, The Horrors, Nancy Sinatra, Toots And The Maytals, The Kinks og meget passende Erika Eigens I Want To Marry A Lighthouse Keeper fra Clockwork Orange-soundtracket.